Om mig

Et rum til refleksion og forandring

I mit refleksionsrum møder jeg mennesker, der ønsker en forandring, eller som er blevet nysgerrige på, hvordan de kan leve et liv, der føles mere frit og meningsfuldt.

Måske står du et sted i livet, hvor noget er blevet svært, hvor tanker og bekymringer fylder mere, end du ønsker, eller hvor gamle mønstre bliver ved med at spænde ben for det, der egentlig er vigtigt for dig. Det kan også være, at du ikke helt kan sætte fingeren på, hvad der skal være anderledes, men blot mærker et behov for at stoppe op og se på dit liv med nye øjne.

Jeg har en særlig interesse for de mentale udfordringer og refleksioner, der kan opstå i forbindelse med peri- og menopausen. For nogle kvinder bliver denne livsfase netop en anledning til at mærke efter og blive mere bevidste om, hvad de ønsker at give plads og retning i den næste del af livet.

Uanset hvad der bringer dig til terapi, tager vi udgangspunkt i det, der fylder hos dig, og arbejder i et tempo, der giver mening.

For mig handler terapi ikke om at "fikse" dig eller fjerne alt det, der er svært. Sammen undersøger vi i stedet, hvor du gerne vil hen, og hvordan du kan være med det, der er, uden at det får lov til at styre dine valg i livet.

Du behøver ikke på forhånd at vide, hvad der skal forandres, eller have styr på det hele. Det kan vi være nysgerrige på sammen.

Samtale-/terapierfaring

2002-nu +1000 Trivsels- og forandringssamtaler
2025-nu Terapeut hos virksomhed med 350 ansatte.
2025-nu Partnerskab med Vedersø Idrætsefterskole & The International som husterapeut
2025-nu Terapi i egen praksis

Uddannelse & joberfaring

2025- Påbegyndt uddannelse som
ACT-coach hos Rikke Kjelgaard
2024-2025
Certificeret Metakognitiv
terapeut fra
Psykoterapeuterne
2024 Certificeret Metakognitiv
stresscoach fra
Psykoterapeuterne
2019-2022 3-årig AKT KRAP-vejleder fra
Psykologcenteret i Viborg
1998-2002 Folkeskolelærer fra Århus
Dag-/aftenseminarium

Arbejdsliv: 
Efterskolelærer, folkeskolelærer, 10. klasseslærer, skoleleder, trivselslærer, selvstændig