Menopause og overgangsalder i          Holstebro

Oplever du, at du ikke helt kan kende dig selv?

Mange kvinder beskriver, at overgangsalderen ikke kun påvirker kroppen, men også tankerne, følelserne og hverdagen. Tankemylder, bekymringer, søvnproblemer, stress, angst eller en følelse af at have mistet fodfæstet kan fylde mere, end man havde forestillet sig.

I mit refleksionsrum i Holstebro tilbyder jeg ACT og metakognitiv terapi gennem forandringssamtaler til kvinder i menopausen og overgangsalderen, som ønsker hjælp til at navigere i denne livsfase med større ro og frihed. 

Hvorfor arbejder jeg med menopause?

Gennem mit arbejde har jeg mødt mange kvinder, som oplever, at overgangsalderen påvirker langt mere end kroppen. Tankemylder, bekymringer og følelsen af ikke helt at kunne kende sig selv kan fylde meget. Derfor har jeg valgt at have et særligt fokus på menopause og overgangsalder i min praksis.

Når overgangsalderen påvirker det mentale

Menopause og overgangsalder er en naturlig del af livet, men det betyder ikke, at perioden altid opleves let.

Mange kvinder fortæller om:

  • Tankemylder og overtænkning
  • Bekymringer og grublerier
  • Angst eller uro
  • Stress og følelsen af at være overbelastet
  • Søvnproblemer
  • Lavere selvværd
  • Irritabilitet eller følelsesmæssige udsving
  • Usikkerhed omkring identitet og livsretning

Måske oplever du, at du bruger meget energi på at forsøge at kontrollere eller forstå det, du mærker. Det kan skabe en oplevelse af at sidde fast.

Metakognitiv terapi ved menopause

I metakognitiv terapi arbejder vi ikke med at analysere alle tanker og følelser i detaljer.

I stedet lærer du at forholde dig anderledes til de tanker, der skaber stress, bekymringer og uro.

Målet er ikke at fjerne alle svære tanker, men at give dem mindre plads, så du kan bruge din energi på det, der er vigtigt for dig.

Mange oplever, at denne tilgang giver:

  • Mere mental ro
  • Mindre tankemylder
  • Færre bekymringer
  • Større overskud i hverdagen
  • Mere frihed til at leve det liv, de ønsker

ACT og værdibaseret forandring

Jeg arbejder også med ACT (Acceptance and Commitment Therapy).

ACT hjælper dig med at finde retning i en periode, hvor meget kan føles i forandring.

Sammen undersøger vi, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du kan skabe et liv med mening og nærvær – også når livet ikke er perfekt.

Samtaler i Holstebro

Samtalerne foregår i mit hyggelige refleksionsrum trygge rammer i Holstebro.

Her er plads til både de store og de små spørgsmål, som overgangsalderen kan vække.

Du behøver ikke have det dårligt nok. Du behøver blot have lyst til at skabe en forandring.

Kontakt

Hvis du ønsker at høre mere om forandringssamtaler ved menopause og overgangsalder i Holstebro, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale enten ved at udfylde formularen på forsiden eller ved at skrive eller ringe på 60 79 65 20